Følg @kunst365.dk på instagram

Følg @kunstudstillinger på instagram

Filica Lysfalk – ekspressive malerier

kunst365.dk Filica Lysfalk

Spændende og energifyldte motiver fra Filica Lysfalk

Billedkunstner Filica Lysfalk (f. 1970) er autodidakt maler. Hendes malerier bliver skabt i en tilstedeværelse, hvor hun arbejder spontant, nærværende og energisk. Malerierne er ekspressive og farverige med en dybde der giver liv og historie til maleriet.

Hun er fascineret af det rå lærred, strukturen, farverne og muligheden for at intet kan blive til alt. Det blanke lærred er som en stor kærlighed, det skal næres, der skal arbejdes, og man skal være tilstede – før det kan blive til en god historie.

Mærker alle sanser

Når et værk kommer til verden er intet planlagt på forhånd – det bliver kommunikationen mellem maleriet og kunstneren der bestemmer udfaldet. Processen tager ofte mange drejninger og det er i begejstring af tilfældigheder og pludselige opstået penselstrøg, at drivkraften findes.

Filica arbejder altid målrettet og fokuseret, og går ikke på kompromis med sit udtryk. Hendes værker indeholder altid kontrasterne mellem det rå mod det fine, det lyse mod det mørke, de hurtige strøg mod den glatte spartel, det perfekte mod det uperfekte. Hun når alle sanser og følelser igennem, når et billede bliver skabt, og det er en kæmpe forløsning, når øjeblikket hvor alt smelter sammen, bliver til en enhed og maleriet står færdigt.

Helsingør Kunstgalleri

Filica Lysfalk er medejer af Helsingør Kunstgalleri, som drives af syv faste kunstnere. Hun har også sit eget lille atelier og galleri på hjemmeadressen, som hedder GALLERI LYSFALK.

Følg mere med i Filicas kunstneriske verden på www.filica.dk

Herunder kan du se flere af hendes værker (klik på billedet – åbner galleri)